Styling

Styling

Man kan få rigtig mange forskellige stylingsprodukter til håret, som samtidig også plejer håret lidt. Disse produkter indebærer voks, hårspray, skum, gele mm.. Ved hjælp af disse forskellige stylingsprodukter kan man få lige den frisure, man gerne vil have, og få den til at holde en hel aften, så man ikke skal tænke på dette. Hvilket stylingsprodukt der passer bedst til en afhænger af ens hårtype, og det er noget man lidt må prøve sig frem til.

Hårspray
Når man skal i byen og har sat sit hår så lækkert, så er det virkelig irriterende at frisuren kun holde 10 minutter. Men heldigvis har nogle kloge hoveder opfundet hårsprayen, som gør det muligt at have en perfekt frisure en hel aften. Hårspray er nemlig en lak, som gør håret stift, så det er nemt at styre og ikke ryger ned. Derudover er hårspray rigtig nemt at skylle ud, så man ikke behøver at gå rundt med stift hår i flere dage.

Conditioner
En conditioner er en hårbalsam, som gør håret lettere at rede ud. Man kan få rigtig mange forskellige conditioner, nogle skal skylles ud, andre skal ikke mm.. Der er mange muligheder, men en fællesnævner er, at de alle sammen er med til at styrke håret og tæmme det, så det bliver nemmere at sætte, hvilket er en helt vildt stor hjælp til især langt hår. At bruge conditioner er en rigtig nemt og hurtig måde at pleje sit hår i dybden på, og man kan få en til al slags hår.

Hårfarve
Alle mennesker har deres helt egen naturlige hårfarve, men det er blevet meget populært at ændre denne. Især i de seneste år har man set en tilbøjelighed til at farve hår med diverse forskellige hårfarver. I dag kan man få sit hår i alle regnbuens farver – der er ingen begrænsning. Nogle af farverne er skyllefarve, mens andre er permanente, som simpelthen skal gro ud. Tidligere har hårfarve været ret skadeligt for håret, men i dag kan man få hårfarver, som rent faktisk plejer håret, så man ikke skal bekymre sig om skadet hår længere.